Han reddede mere end 600 jødiske børn: Nu er Nicholas Winston død 106 år gammel

Han er blevet kaldt den britiske Schindler, fordi han reddede mere end 600 børn fra døden i nazisternes koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Onsdag døde Nicholas Winston. Han blev 106 år gammel. Det skriver Huffington Post.

Han døde med sin datter Barbara og to børnebørn ved sin side.

Den ældre herre blev verdenskendt for sin handlekraft, da han i 1939 hjalp forældre i det tyskbesatte Tjekkoslovakiet med at beskytte deres børn. Det gjorde han ved at udnytte en ny, britisk lov, der tillod mindreårige at komme til Storbritannien som flygtninge.

Læs også: 92-årig kvinde stak af fra plejehjem sammen med sin 87-årige kæreste

Han sikrede, at der var penge til transport og nye hjem til 669 tjekkiske børn. De fleste var jøder, og deres forældre kom i koncentrationslejr.

Indsatsen var ukendt indtil 1988, hvor hans kone fandt dokumenter gemt på deres loft. Papirerne indeholdt alle de reddede børns navne.

Samme år bragte BBC et program, hvor han fik lov at møde en række af de nu voksne børn, som han havde reddet.

Se den hjertevarme genforening i videoen nedenfor.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip