Han risikerede livet for at ‘Wilma’ ikke skulle blive voldtaget: Nu hyldes han af tusindvis

Skrevet af Redaktionen

09/01/2016

Mest læste i dag

Nytårsaften så Azamjon Shokirgv en gruppe fyre omringe kvinden ‘Wilma’ i den svenske by Kalmar. Han reagerede lynhurtigt og reddede dermed den unge kvinde fra at blive voldtaget. Det skriver Barometern.

Azamjon drikker ikke alkohol og havde derfor lovet at køre sine venner hjem. Efterfølgende fik han øje på ‘Wilma’, som var omringet af unge mænd, der trak og rev i hende.

- Jeg var klar til at slås, jeg blev så vred, siger Azamjon Shokirgv.

- Jeg parkerede bilen tæt på, så de kunne se mig og spurgte hende, om hun kendte mændene. Det gjorde hun ikke, og så bad jeg dem om at holde op, tilføjer han.

Azamjon bad ‘Wilma' sætte sig ind i bilen. Men da han ville køre, forsøgte to af mændene at komme med. Azamjon skubbede dem væk og kørte Wilma hjem.

Nu bliver Azamjon hyldet af de andre beboere i Kalmar. Han mener dog ikke selv, at han er en helt:

- Bare et almindeligt menneske. Man skal ikke opføre sig dårligt over for piger, det skal man lære. Jeg havde gjort det til enhver tid, siger Amzajon Shokirgv.

Wilma er ikke kvindens rigtige navn.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: