Mange har sikkert brevklemmer liggende enten i skuffen eller i bunken på skrivebordet sammen med de andre kontorartikler. Vi bruger dem sjældent, men det er en fejl, for de små klemmer er nemlig geniale til at løse mange af de irriterende småproblemer, som vi hele tiden støder på i hverdagen.
Mangler du en iPhone-holder eller en hurtig nøglering? Har du rod i køleskabet eller med dine computerledninger? Så find dine brevklemmer frem, for de er nemlig svaret på mange af de små problemer, som du sikkert kender alt til, men som de færreste af os gør noget ved.
På nettet findes der flere videoer, hvor folk illustrerer, hvad man kan få ud af klemmerne, og i videoen herunder kan du se en række eksempler.
Du kan sikkert også selv komme på endnu flere anvendelsesmuligheder.