Han troede bare, han havde købt et gammelt skab - men dette skjulte rum gemte på en stor hemmelighed

64-årige amerikanske Phil LeClerk tag på auktion i Holbrook for at løse et umiddelbart opbevarings-problem.

Han kom tilfreds hjem med et gammelt chatol, som han havde budt 40 dollars (omkring 240 kroner, red.) på.

Men inden længe viste det sig, at der var tale om et gammelt Governor Winthrop-chatol - et skab, som er kendt for at have mange skjulte rum.

Det skriver Boston Globe.

Det opdagede Phil LeClerk, da han gik i gang med at give chatollet en skønhedsmæssig overhaling.

Pludselig dumpede en tyk konvolut ud fra en næsten usynlig sprække i det gamle træmøbel.

I konvolutten fandt den forbløffede amerikaner obligationer for over 745.000 danske kroner.

- Først tænkte jeg, ‘det her kan ikke være rigtigt. Det sker bare ikke’. Man hører om den slags, men det er ikke særlig tit, at det sker, siger manden ifølge Boston Globe.

Han ringede straks til auktionshuset for at finde ud af, hvem der var den tidligere ejer af chatollet. Det viste sig at være en ung mand, der havde solgt sin gamle fars hus og alt inventaret for at få råd til at betale for det plejehjem, den selvsamme 94-årige far netop var kommet på.

- Da jeg sagde, at vi havde fundet obligationer i skabet, begyndte han at græde. Han fortalte, at han havde en syg far, som lige var blevet indlagt på et plejehjem. Han havde desperat brug for pengene, siger Marg-E Kelley, ejeren af det pågældende auktionshus.

Den syge mands familie havde ledt efter konvolutten med de værdifulde papirer i mange år, men uden held.

Så da Phil LeClerk og Marg-E Kelley troppede op hos den overvældede søn for at aflevere konvolutten med obligationer, smilte han til op over begge ører.

For nu havde han penge nok til at betale for sin gamle fars behandling.

- Jeg havde selvfølgelig ikke samvittighed til at beholde obligationerne, siger Phil LeClerk.

Se et indslag om det ekstraordinære fund her:

Dagens Gossip