Han var knust, da hans hund blev stjålet - men så skete der et mirakel

Richard Brower var bedste venner med sin hund, Dozer. Men idyllen gik i stykker, da Richard kom hjem en dag og så, at Dozer var blevet stjålet fra hans baghave. Låsen var simpelthen brudt op, og hunden taget - fortæller han til CBC News.

Dybt ulykkelig ledte han i dagevis efter sin hund, men den var altså forsvundet.

Læs også: Hylende morsom video: Ekstatisk hund går bananas i et legeland

Efter 18 måneder var tabet ved at have lagt sig, og Richard begyndte at lede efter en ny hund. Han klikkede sig ind på Claresholm Dyrecenter, hvor de redder dyr fra gaden og giver dem et nyt hjem. 

Og lige der stod tiden stille.

- Det var den første hund, jeg kiggede på, og Dozer sad bare og kiggede tilbage på mig gennem skærmen. Mit hjerte sank, og jeg begyndte at ryste,- fortæller Richard.

Han ringede prompte til dyrecenteret, og fik sin far, som boede lige i nærheden, til at komme forbi. Da Dozer fik øje på faren begyndte han straks at hoppe rundt og logre med halen i vildskab.

Richard havde dog bedt sin far dobbelttjekke at det rent faktisk var Dozer, så faren udførte en øvelse, som Dozer var trænet i. 

Læs også: Hund regner bussen ud - tager selv turen til hundeparken

Faren skulle knipse med fingrene, og Dozer skulle gå rundt om hans ben og sætte sig.

- Jeg lyttede med i telefonen og hørte, at min far knipsede med fingrene. Jeg spurgte spændt, hvad Dozer gjorde, og min far sagde, at Dozer gik rundt om hans ben og sad og kiggede på ham. Det var helt sikkert min forsvundne hund, - fortæller Richard. 

Medarbejderen fra dyrecenteret græd. Faren græd. Richard græd. 

Faren fik Dozer med, og så snart han kunne genkende hans gamle kvarter, begyndte han igen at logre med halen. Og da han fik øje på Richard, så fór han i hans arme, begravede hovedet i hans armhule og hylede som en baby.

- Han er ti år gammel nu, og vi har mistet to år sammen. Men jeg er bare lykkelig for, at han er hjemme igen. Han er også blevet forkælet enormt meget siden,- fortæller Richard.

Dagens Gossip