Handicapbil torpederer politiets fotovogn: Føreren sad på en ølkasse

Normalt plejer politiets fotovogne være stiltiende observatører til, hvad der sker på de danske veje.

I går blev en af vognene dog uforvarende centrum i et regulært drama. Fotovognen blev påkørt af en invalidebil på Roskildevej.

Føreren sad såmænd på en ølkasse grundet et defekt føresæde. Det skriver Københavns Politi på Twitter, hvor det også har lagt billeder op af ulykkesstedet.

En Twitterbruger spørger, om politiet kan bekræfte, at det ikke er en joke.

- Det er desværre den skinbarlige sandhed. Trods påkørslen blitzede udstyret fortsat hastighedsovertrædelser. Ingen tilskadekomne, svarer Københavns Politi.

Dagens Gossip