Handicappede børn bliver ladt i stikken

Mens stadig flere specialtilbud bliver nedlagt, bliver handicappede børn i alderen 0-6 år sluset ind i almindelige daginstitutioner, skriver Politiken.

Flere handicaporganisationer frygter, at initiativet er et skjult spareforsøg.

- Der er kommet et uheldigt synonym for besparelser, der hedder "inklusion", siger politisk konsulent i landsforeningen for udviklingshæmmede LEV, Dan Schimmel til Politiken.

Børn med handicap har behov for en række specialtilbud, men i langt de fleste tilfælde følger de ikke med i den almindelige daginstitution, og det er et stort problem for børnene, mener Lars M. Christensen, formand for forældrekredsen i Dansk Handicap Forbund.

- Det ville, være en god idé hvis man kunne følge de ressourcer med som de kræver, men for manges vedkommende vil det bare betyde, at børnene ikke kommer afsted, siger han.

Og det har også konsekvenser for forældrene.

- Det vil betyde, at en af forældrene vil være hjemme på tabt arbejdsfortjeneste i stedet for, og det er spild af ressourcer og det vil også være svært for forældrene at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, siger Lars M. Christensen.

Både store og små kommuner, landet over, reducerer antallet af specialpladser.

Dagens Gossip

Dagens TV