Handicappet crowdsurfer viser hvordan ægte glæde ser ud

Den i dag 25-årige amerikaner Ryan Chen er en af de slags mennesker, der ser glasset som halvfuldt. I fem år har han været bundet til en kørestol, efter han blev lammet fra hoften og ned, da han i 2009 forsøgte at lave et stunt på sit snowboard.

I går blev dette foto af ham lagt ud på det sociale medie Reddit med ordet "Glæde". Det har nu fået 3400 likes og knap 900 kommentarer.

Læs også: Handicappet pige fik en dans med prinsen

Til Huffington Post fortæller Ryan Chen, at billedet er taget sidste år på en musikfestival i San Francisco, hvor han havde sneget sig ind med en kammerat. Da billedet blev taget, spillede bandet Young the Giant Ryans yndlingssang, My body.

- Teksten er fantastisk. Det er en hyldestsang til mit liv og en af de bedste sange nogensinde skrevet, siger Ryan.

- Min krop siger nej, men jeg stopper ikke, lyder teksten blandt andet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV