Hanne Boel ville ikke blive set i bikini

Hanne Boels gennembrud kom med succes-albummet Black Wolf og hendes næste album Dark Passion to år senere opnåede samme succes - albummet alene fik hele fem Grammy-priser og er solgt i over en halv million eksemplarer verden over. Og med succesen fulgte opmærksomheden.

Men Hanne Boel, der i dag er musikprofessor og prorektor på Rytmisk Musikkonservatorium i København, brød sig egentlig ikke om den opmærksomhed, der fulgte med succesen.

Hanne Boel har brugt mange kræfter på at undgå at tænke på, at vi alle skal dø. På søndag.dk fortæller hun, hvordan hun i dag har det med, at livet har en udløbsdato.

Hun brød sig ganske enkelt ikke om at blive genkendt.

– Jeg brød mig ikke om at blive kigget på og genkendt, når jeg for eksempel gik på stranden i Tisvilde i bikini, siger hun til SØNDAG.

Undgik offentlige transportmidler

Men det var ikke kun på stranden, at Hanne Boel følte, at folks øjne klæbede til hende.

– Offentlige transportmidler undgik jeg helst. Da alting var på sit højeste, kunne det altså være en voldsom oplevelse at stige ind i en bus, for jeg kunne simpelthen mærke, hvordan ALLE kiggede. Og hvad gør dét, kunne man spørge. Ingenting! Jeg brød mig bare ikke om det, siger hun.

Skuespiller Lisbeth Wulff: Jeg havde ikke de store forventninger til livet. På søndag.dk fortæller hun, hvorfor og hvor hun så er endt

Tog livtag med skyheden

I dag mere end 25 år efter sit debutalbum har hun ikke samme ubehag ved at være et kendt ansigt.

- Overhovedet ikke, siger Hanne Boel og tilføjer:

– På et tidspunkt tog jeg ligesom livtag med den skyhed. Og det lykkedes mig at få bugt med den. Men det gjorde alligevel dét ved mig, at jeg blev ved med at bo på landet. Oppe på min lille gård ved Frederiksværk. Fordi dér fandt folk hurtigt ud af, hvem jeg var, og hvordan jeg så ud i gummistøvler, og de syntes ikke, jeg var så særlig fantastisk. Det gav en tryghed, som jeg bare godt kunne lide. Og stadig godt kan lide, siger hun.

Af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker, SØNDAG/NewsDesk Aller Media.

Dagens Gossip