Hanne Kofoed König forsvundet på 11. døgn

50-årige Hanne Kofoed König har fortsat ikke givet livstegn fra sig. Hun er nu forsvundet på 11. døgn.

Hanne Kofoed König forsvandt fra sin bopæl torsdag den 26. september nær Sjølund mellem Kolding og Christiansfeld og er ikke set siden.

- Vi har afhørt 30-40 personer, men der ikke ingen banebrydende oplysninger. Vi fortsætter med afhøringerne. Men vi kunne godt ønske os, at Hanne Kofoed König gav livstegn fra sig. Der er intet der tyder på en forbrydelse, siger Jesper Brian Jensen fra lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Politiet: Hjælp os med oplysninger om Hanne Kofoed König

Kvinden er dårligt gående og har et aldersvarende udseende. Hun beskrives som 163 centimeter høj, let til kraftig bygning. Hun var formentligt iført en sort softshell jakke.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV