Hanne vandt en klassisk VW Rugbrød

Fredag den 13. er ikke en dato, som de fleste forbinder med held, men det var det for Hanne fra Sønderborg.

Den dag blev vinderen af Volkswagens servicekonkurrence nemlig udtrukket, og Hanne blev den glade ejer af enten en årgang 1966 Volkswagen T1 ”Rugbrød” eller 250.000 kroner.

Volkswagen-ejere blev automatisk tilmeldt konkurrencen, hvis de havde fået foretaget en reparation eller et serviceeftersyn hos en autoriseret Volkswagen-forhandler inden 30. november.

I alt nåede over 70.000 Volkswagens-ejere at blive tilmeldt, hvilket er godt en ¼ af alle samtlige Volkswagen-ejere i Danmark.

Hanne havde været på værksted med hendes Polo årgang 1996, da den skulle have udskiftet et forhjulsleje. Hendes Polo har kørt over 160.000 kilometer og er altid blevet serviceret på et autoriseret værksted, men hun anede dog ikke, at hun dermed automatisk deltog i en konkurrence og havde chancen for at vinde et Rugbrød eller 250.000 kroner.

- Jeg havde svært ved at tro på det, da Volkswagen ringede og fortalte mig, at jeg havde vundet konkurrencen. Et øjeblik troede jeg, at det var nogle af mine elever, der lavede telefonfis, men det viste sig jo være rigtigt nok, fortæller Hanne.

Så kørte hun ud til hendes bror og mor for at overbringe den gode nyhed, og hun klappede lige Polo’en en ekstra gang og tænkte, at det var godt, at den starter hver gang.

Selvom Hanne valgte de 250.000 kroner frem for Rugbrødet, skal pengene ikke bruges på en ny bil.

- Der er da mange gode kilometer tilbage i Poloen, siger Hanne.

Nogle af pengene skal bruges til at rejse for og forkæle den nærmeste familie.

Dagens Gossip