Hans forlovede døde på brutal vis: År senere redder en skytsengel ham

Amerikaneren Justin Pounder var overbevist om, at han havde fundet den eneste ene, da han mødte kvinden Adrienne Roberts.

De blev forlovede og besluttede, at Adrienne skulle flytte ind hos Justin. Begge glædede sig til deres liv sammen, og flyttevognen blev bestilt til en dag i juli 2012.

Men da Justin mødte op på Adriennes adresse, blev han mødt af betjente og politiafspærringer - og ikke Adriennes sædvanlige smil.

Adrienne havde været i byen aftenen før for at sige et sidste farvel til sin sambo, men på vejen hjem var hun blev forfulgt af en mand, der overfaldt hende og slog hende ihjel.

- Jeg tænkte bare, hvordan kan det ske. Det kan ikke være sandt, siger Justin Pounder til mediet ABC Action News.

Foto: Privat, 29-årige Adrienne 

Læs også: Romantisk frieri tager en forfærdelig drejning

Gerningsmanden blev fundet, men Justin havde svært ved at komme videre i sit liv. Han blev deprimeret og kunne ikke få sig selv til at se andre kvinder i en lang periode.

For et år siden besluttede Justin dog omsider at forsøge at date igen. Han lavede en profil på et datingsite, hvor han hurtigt fik øje på en mørkhåret, smuk kvinde, der fangede hans interesse.

Hun hed Amy, ligesom Justins børnehave-”kæreste” hed.

Der var da også noget bekendt ved hende, men det gik først op for dem begge, da de sad på deres første date på en restaurant: De var tidligere børnehavekærester.

Justins mor havde endda billeder af dem sammen fra dengang.

Parret oplevede en stærk kemi imellem sig, og er i dag lykkeligt sammen.

De er begge overbeviste om, at Adrienne må være en slags skytsengel, der har ført dem sammen fra det hinsides.
 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV