Hans himmel hvælvede sig

Han var en arkitekt, der i formidabel grad formåede at arbejde med lyset som æstetisk og funktionelt element i sine bygninger. Når man så Henning Larsen i det københavnske gadeliv, var det, som om han altid stod og missede med øjnene mod lyset. Og i en erindringsskitse har han fortalt, hvordan han på fotografier fra barndommen altid kneb øjnene sammen. Det skriver Berlingske.

Han blev student under de mørke år, da landet var besat. Han tog en uddannelse som tømrer, før han blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademis arkitektskole, hvor han senere underviste – i tiden fra 1968 til 1995 som professor.

Henning Larsens afgangsprojekt fra Arkitektskolen var pudsigt nok et bygningsværk, lyset virkelig kunne strømme ind i. Det var et hus af glas. Og er der noget, der kendetegnede hans ellers meget forskelligartede arbejder, var det hans formidable evne til at bruge lyset til at artikulere rum, hvad enten han lod det sile eller vælde ned, fik lyset til at lede mennesker gennem rumforløb eller skabte en række af smukke lysindfald.

Store glasfacader er vitterlig et farligt materiale i mange arkitekters hænder – som eksempelvis en række nye bygninger langs Københavns Havn vidner om – men var der en, der kunne arbejde med glaspartier som en vigtig del af en bygnings udtryk, var det Henning Larsen.

I 1950erne studerede han i USA og Storbritannien. Han var en overgang ansat hos Arne Jacobsen, havde en periode firma sammen med Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau, og fra 1959 blev han sig selv med egen tegnestue.

Siden har han i øvrigt selv bragt sin viden til en række lande som gæsteprofessor. Og omvendt har han styrket den faglige diskussion og givetvis også den generelle interesse for arkitektur herhjemme ved at hente store udenlandske arkitekter til Danmark gennem præsentationer i det nu nedlagte arkitekturgalleri Skala og det heller ikke længere eksisterende men ikke desto mindre fremragende arkitekturtidsskrift af samme navn. Nævnes skal også det legat på i alt 200.000 kroner, Henning Larsen indstiftede for egne midler i eget navn til uddeling på fødselsdagen, for med det pegede han gerne på det særegne talent.

Henning Larsen var inspireret af det 20. århundredes modernistiske pionerer såvel som islamisk arkitektur - men han har først og fremmest været i stand til at udnytte sin inspiration til originale løsninger på komplicerede problemstillinger, og der er en særlig monumental poesi over hans uhyre bevidste udnyttelse af lyset kombineret med en imødekommende logik i disponeringen af husene.

Storheden ligger blandt andet i mådeholdet. Allerede i midten af 1960erne begyndte han at arbejde med varierede gadeforløb i sine bygninger – udpræget i universitetet i Trondheim i 1970erne. Et vendepunkt i alle henseender var hans – efter billeder at dømme - storslåede udenrigsministerium i Riyadh i Saudi-Arabien, hvor han fik lejlighed til at arbejde med lyset i stor skala. Mødet med den islamiske arkitektur skærpede tillige Henning Larsens erkendelse af tilhørsforholdet til nordisk arkitektur, som han blev en fornem eksponent for.

Af senere værker af stærkt klassisk tilsnit kan nævnes Gentofte Hovedbibliotek, det kombinerede erhvervs- og boligbyggeri med Rotunden ved Tuborg Nord i Hellerup, Handelshøjskolen på Frederiksberg samt boligbebyggelsen Dalgas Have, den fornemme tilbygning til Ny Carlsberg Glyptotek i en af museets indre gårde, Nordeas hovedsæde ved hovedstadens havn, IT-universitetet i Ørestaden – og så er der jo Operaen, om hvilken meningerne er meget delte.

Med til en nekrolog over Henning Larsens liv og værk hører desværre også, at hverken forløbet eller resultatet af det, der skulle være den store danske arkitekts hovedværk midt i København, blev lykkeligt. Det er både en historie om et forceret byggeri, en konfrontation mellem to meget stærke og enerådende personligheder, bygherren Møller og arkitekten Larsen, og et kompromis for så vidt angår Henning Larsens kunstneriske vision for stedet.

Henning Larsen blev æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og han blev tildelt med C.F. Hansen medaljen. Han har desuden fået Træprisen, Murerprisen, Nykredits, Velux-fondens samt Margot og Thorvald Dreyers Fonds arkitekturpriser for blot at nævne nogle få af de væsentligste danske.

Barndommen udspillede sig i omgivelser med lyskontraster. Over hjemmet ved Ringkøbing Fjord må himlen have hvælvet sig, som kun den vestjyske himmel kan, og inden døre – i førstelærerens hjem - var lyset sparsomt, hvad enten det kom fra vinduet i dagtimerne eller fra petroleumslampen efter mørkefald. Intet under at han var betaget, da han som dreng besøgte sine bedsteforældre på Sjælland.

I deres hus var der en kontakt, man kunne trykke på. Og så blev der lys!

Dagens Gossip

Dagens TV