Hans kone døde under ferien - beskeden fra Ryanair fik ham til at se rødt

Skrevet af Ninna Andreasen

10/06/2016

Mest læste i dag

Bryn Roberts er rasende på flyselskabet Ryanair, efter han var på ferie med sin kone Sandra. Konen døde pludseligt og uventet under ferien.

Alligevel holdt flyselskabet på, at Bryn Roberts skal betale ekstra for at få hustruens bagage med hjem - fordi kufferterne på udrejsen stod i konens navn. Det skriver Daily Mail

Den 63-årige mand fra Wales var på sommerferie på Ibiza sammen med sin 72-årige kone. Hun fik det pludseligt dårligt og blev indlagt på intensivafdelingen på sygehuset, hvor hun døde morgenen efter.

Den oprevede mand dukkede op i lufthavnen for at nå sit fly hjem senere på ugen. Her blev han informeret om, at bagagen stod i hustruens navn, og at han måtte betale ekstra for at få kufferten med hjem på flyet. Gebyret lød på 30 euro - 223 kroner.

- Hvilken slags menneske er man, når man kræver ekstra penge for at man får sin kones bagage med hjem til Storbritannien?, lyder det fra Bryn Roberts. Han ønsker ingen kompensation.

Kun at flyselskabet ville have været mere medfølende. Siden er han blevet kontaktet af Ryanair, som har undskyldt og betalt pengene for konens flybillet og bagagebyret tilbage.

- Jeg er glad for, at de giver mig pengene tilbage, men det skulle ikke være noget dertil til at begynde med, siger han.

Læs også: Flybilletter bliver markant billigere næste år, mener eksperter

Ifølge en udtalelse fra flyselskabet er der sket en fejl hos personalet i lufthavnen. Ifølge virksomhedens politik skulle han ikke betale ekstra.

- Vi beklager til Mr. Roberts for ulejligheden, har refunderet de 30 euro og kondolerer til ham og hans familie, lyder det.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: