Hans kone mistede hukommelsen i en bilulykke, så han kom med et rørende løfte

Skrevet af Kirstine Petersen

01/07/2015

Mest læste i dag

Jeremy Stamper og Justice Stamper havde netop fået kirkens ord for, at de er mand og kone, da noget frygteligt skete.

Få uger efter brylluppet 1. august 2014, var Justice involveret i en slem bilullykke. Hun pådrog sig posttraumatisk stress syndrom og hukommelsestab, der betød, at alle detaljer omkring parrets store dag, var pist væk.

- Det skar i mit hjerte, da hun endelig indrømmede, at hun ikke kunne huske noget fra brylluppet. Jeg sagde så, at “det skal du ikke tænke mere over. Vi holder bare et bryllup mere”, fortæller Jeremy Stamper til ABCNews.

Parret har kendt hinanden, siden de var henholdsvis 10 og 11 år. Efter nogle år væk fra hinanden fik Justice Jeremys telefonnummer og tog kontakt- De klikkede godt fra første øjeblik.

Læs også: Romantik i luften: Se, hvad der sker, når en pilot frier til sin kæreste i 3400 fods højde

Efter to års forlovelse blev parret gift; et perfekt bryllup med landsbystil over det.

Nu vil Jeremy give sin brud “en ny hukommelse” om brylluppet, som de har besluttet at afholde igen på deres årsdag for det første bryllup.

- Vi vil huske de øjeblikke, som mange andre tager for givet. De gennemgår dem, men de glemmer at værdsætte dem, som de burde. Husk at holde fast ved det for alt i verden, for hvis de forsvinder, er det skrækkeligt, siger Jeremy.
 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: