Hans ven snød ham og stjal hans hund - se så da de bliver genforenet to år senere

Skrevet af Ninna Andreasen

12/05/2016

Mest læste i dag

For omkring to år siden gik det alvorligt ned ad bakke for Jose fra Columbus i Wisconsin, USA.

Han blev skilt, mistede sit hus, blev hjemløs og måtte bo i sin bil. Det eneste lyspunkt var hans hund, Chaos, som han havde haft fra hvalp, skriver Winnebago County Animal Services på sin Facebook-side.  

- Chaos har hjulpet mig igennem så meget i mit liv. Jeg havde ham med over alt!, forklarer Jose.

Den store og energifyldte hund var hans bedste ven, men han vidste også, at han med sin situation som hjemløs måtte finde en midlertidig løsning for Chaos. En ven sagde ja til at passe hunden.

Tre måneder senere havde Jose fået styr på sit liv igen. Han opsøgte vennen for at få hunden igen. Men vennen nægtede at levere den tilbage. Jose var knust og troede aldrig, han skulle se sin hund igen.

I slutningen af april skete noget forunderligt. En kvinde kom hjem og fandt en hund i sin indkørsel. Hun tilkaldte Winnebago County Animal Services, som sendte en medarbejder fra dyreinternatet for at hente dyret. Nogle få dage senere modtog Jose en mail.

I den stod der, at Chaos skulle have opdateret informationerne i sin mikrochip. Jose blev ked af det, og hele episoden med den stjålne hund vældede op igen. Pludselig ringede telefonen.

Det var fra dyreinternatet - og heldigvis havde Jose stadig sit gamle telefonnummer, som var knyttet til informationerne i Chaos’ mikrochip.

- Jeg var målløs og kunne ikke holde op med at smile. Jeg kunne bare ikke tro på det, siger Jose.

Læs også: Naboerne ser hende bringe denne hund med hjem - 2 måneder senere kan de ikke tro deres egne øjne

Han kunne ikke komme hurtigt nok af sted for at hente hunden. Da han kom, klinede Chaos sig op af en medarbejder fra dyreinternatet. Den kunne tilsyneladende ikke kende ham.

Men da den først fik lov til at dufte til Joses hånd, var sagen klar. Kærligheden til den gamle ejer var intakt.

Se den smukke genforening i videoen nedenfor.


Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: