Hansi Hinterseer fejrer Kandis' sølvbryllup

Skrevet af Elo Christoffersen

07/09/2013

Mest læste i dag

Næste forår giver Hansi Hinterseer tre megakoncerter i Danmark, og de har været annonceret længe. Men nu får publikum en ekstra chance for at opleve schlagerkongen fra Østrig - og endda i noget nær en intimkoncert.

Hansi Hinterseer er på vej til Holstebro, hvor han torsdag den 19. september er solist hos danseorkestret Kandis i deres 25 års jubilæumsshow.

Publikum har fået øje på begivenheden. Siddepladserne er udsolgt, men der sælges stadig billetter til det dansende og stående publikum. Opstillingen i Black Box i Holstebro bliver helt særlig, fordi der også skal være plads til tv-udstyr. Showet optages af TV2 Charlie og sendes på kanalen næste forår.

Læs også: Cliff Richard på vej med album nummer 100

Hansi Hinterseer har i perioder været mere populær i Danmark end Rasmus Seebach, Medina og Lady Gaga. Hans album "The Danish Collection" røg på førstepladsen på hitlisten.

Mange danskere er også rejst til Østrig for at opleve Hansi Hinterseer. Den samme rute tager Kandis nu. Inden koncerten i Holstebro skal de spille i Alpenrosensaal i Westendorf i den tyrolske del af Østrig.

En anden populær sanger gæster også koncerten i Holstebro. Det er italiensk-argentinske Semino Rossi. Også for ham bliver samspillet med Kandis nærmest en intimkoncert. Han gør klar til store arenakoncerter i efteråret, blandt andet i Odense.

Læs også: Her skal det Europæiske Melodi Grand Prix afholdes næste år

Kandis fejrer gruppens sølvbryllup. Der er grund til en stor fest. De fire musikere har solgt ikke færre end 1,2 millioner cd'ere. De hyldes af landets største fanklub.

Hovedpersonen i Kandis er den 48-årige sanger og guitarist Johnny Hansen. Han bor stadig i sin fødeby, Hurup i Thy.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Se billederne nedenunder...