Har Basim kopieret 70'er-hit?

Hvis du synes, at Melodi Grand Prix-vindersangen lyder bekendt, så er det måske ikke så underligt. Det skriver tv2.dk.

Bliv ven med Dagens Melodi Grand Prix på Facebook - Klik her

21-årige Basim Moujahid, tidligere X Factor-deltager, lagde Danmark ned lørdag aften med sangen "Cliche Love Song", som gjorde ham til vinderen af det danske Melodi Grand Prix 2014. Men den ørehængende sang er kommet i modvind, efter flere danskere har luftet deres spekulationer om, at Basim har kopieret 70'er-hittet: "You to me are everything". Kritikken er især faldet på Melodi Grand Prix's Facebookside.

Bag "You to me are everthing", som stammer fra 1976, står guppen The Real Thing. Det er specielt omkvædet, der får folk til at tale om, at den unge krøltop har stjålet dele af den gamle sang. "Cliche Love Song" er skrevet af Basim selv og tre personer fra pladeselskabet GL Music. Flere musikere har påpeget lighederne mellem de to sange, som der er næsten er fire årtier imellem.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Det er normalt, at sange melodisk og harmonisk minder meget om hinanden. Det er der ikke noget nyt i. Selve hooklinen består af to forskellige toner, som er en velkendt vending indenfor popmusikken. Det kaldes en 2-5-1 vending, siger komponist og dirigent Michael Bojesen til tv2.dk.

Spørgsmålet er, om det påståede plagiat kan stille Basim dårligere i Euro Vision Song Contest til maj.

- Det er nok noget, man vil lægge mærke til, og det kan godt blive et problem for sangen, at omkvædet minder så meget om den anden, siger Michael Bojesen til tv2.dk.

Michael Bojesen vurderer, at det nok først for alvor vil blive bemærket, hvis sangen får en høj placering i konkurrencen til maj.

HØR 70'ER-SANGEN HER:

Dagens Gossip