Har du fortrudt din skilsmisse?

Sidder du tilbage efter din skilsmisse med en følelse af, at det muligvis heller ikke er svaret på et godt og rart liv. Er du bange for, du tog fejl, tog en forkert beslutning og nu er endt med at være alene fremfor at være to, og det er ikke spor godt? Ja, så gennemgår du netop nu dét, som mange andre skilte kvinder før dig, har gjort. Du fortryder din skilsmisse, og det er ikke unormalt, skriver Daily Mail.



En mindre undersøgelse er blevet lavet i forbindelse med DVD-udgivelsen til filmen The Love Punch, som handler om et par, der efter flere års skilsmisse erkender, at det hele muligvis var en fejl, fordi der stadig er følelser imellem dem. Og netop det er ofte en af grundene til, at folk fortryder deres skilsmisse. De har stadig følelser for deres tidligere partner.



Få psykologens råd til, hvordan du kommer igennem din skilsmisse


Du er ensom og fortryder

Undersøgelsen er lavet på baggrund af 2000 englændere, og grundene til, at flere fortryder deres skilsmisse, er mange. Hvis man ser på, hvilke statements der er kommet ud af researchen, så står det klart, at flere fortryder under forløbet, men tør ikke stoppe skilsmissen, og mange fortryder først senere, når bølgerne har lagt sig:



- Selv hvis du ikke fortryder med det samme, så kan det føre til fortrydelse, når hele efterspillet går i gang. Det kan enten skyldes, at du føler dig ensom, eller at du indser, at du var for hurtig til at slutte dit forhold. 


Hvem har retten til vennerne efter skilsmissen?

En del får i løbet af skilsmissen snakket om tingene og finder ud af, om de var for hurtige og vil give forholdet en ekstra chance. Men andre bider det i sig og kan mange år efter stadig fortryde, at de ikke kæmpede lidt mere, men i stedet gav slip. 



Det er altså meget normalt at kæmpe med dobbelte følelser og ikke helt være afklaret, selvom du er blevet skilt. Fortryder du, så mærk efter hvorfor du gør det, og se så om du kan gøre noget på baggrund af de følelser, der vil gøre tilværelsen bedre for dig.



Af 

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media 



Dagens Gossip