Har du kontrol over dit liv lever du længere

Et godt job. Tjek! En dejlig kæreste. Tjek! Træning fire gange om ugen. Tjek! Styr på indkøb, unger, pension, afdrag og og og...puha. Der er nok at holde styr på, men det kan betale sig at holde hovedet koldt og få styr på både dit og dat, så du føler en kontrol over livet, for så holder du længere i det lange løb, ifølge NewsMaxhealth.com.

Vil du gerne blive gammel. Se på familiejournal.dk hvordan du gør

Følelsen af at være i kontrol

Hvis du har følelsen af, at det meste i dit liv er under kontrol, så vil du formentlig leve længere end andre folk, viser undersøgelser fra U.S. National Institutes of Health.

Det er særligt lavt-uddannede folk, der har følelsen af kontrol, som lever længere. Forskerne bag undersøgelsen mener dog, at det kan være svært at vide præcis, hvad der spiller ind på et længere liv, når livet er som det er med alle de episoder og ting der sker i det, men selve holdningen til livet spiller ind.

Margie Lachman, professor i psykologi ved Brandeis Universitet, siger:

- Attitude gør en forskel. Hvordan du fortolker din situation og udfordringer afgør, om du skrider til handling eller giver op og om du føler dig motiveret eller stresset.

Stress uden kontrol

Professor Margie Lachmann siger, at folk der føler sig hjælpeløse i stedet for i kontrol, ofte vil lide af mere stress, som kan være farligt for helbredet. Samtidig påpeger hun, at folk med dårlig uddannelse og få penge, generelt har større risiko for dårligere helbred og kortere liv.

Så nemt er det. Læs på familiejournal.dk hvad der også kan gøre dit liv længere

Forskerne bag denne undersøgelse kom frem til noget lignende det samme, at folk med dårlig uddannelse dør tidligere, men har de følelsen af kontrol med livet, så udlignes denne risiko og de vil leve længere. Det forklarer professor Margie Lachman sådan:

- Folk med meget kontrol vil gå anderledes til opstået situationer end folk, der ikke er i kontrol. Måske vil de se situationen som en udfordring frem for en trussel. Dette har indvirkning på, hvordan de håndterer tingene og om det stresser dem.

Af Mette Skøtt, familiejournal.dk/NewsDesk Aller Media.

Dagens Gossip