Har du set 63-årige Ove, der er gået fra sit hjem i deprimeret tilstand?

Fyns Politi efterlyser 63-årige Ove Rasmussen, som har forladt sit hjem på Krogsbøllevej 48 i Otterup.

Meget tyder på, at den fynske mand var deprimeret, da han forlod sit hjem. Derfor har Fyns Politi en formodning om, at han kan have brug for hjælp.

- Vi kan ikke fremskaffe et billede af ham, da han efter vores vidende ikke har nogen pårørende - hverken børn, søskende, forældre eller ekskoner af nogen art, siger vagtschefen ved Fyns Politi til Dagens.dk

Men 63-årige Ove Rasmussen beskrives som 180 centimeter høj, kraftig af bygning og med stort skæg. Der er ingen oplysninger om, hvilket tøj, han havde på, da han forlod hjemmet i Otterup.

Ove Rasmussen ejer en Skoda Fabia Combi årgang 2004 med reg.nr. VU43331 ukendt farve.

Har du oplysninger om Ove Rasmussen, eller hvor bilen befinder sig, bedes du kontakte Fyns Politi på telefon 114

Dagens Gossip

Dagens TV