Har du set Sune? Han gik fra sit hjem i fredags i nedtrykt tilstand

OPDATERING KL. 17.58: Nordjyllands Politi oplyser nu, at Sune er fundet i god behold.

Fredag eftermiddag forlod Sune Ramskov Frederiksen på 28 år sit hjem i Aalborg Øst. Ifølge Nordjyllands Politi var han i nedtrykt sindsstemning.

Nu efterlyses han.

Den 28-årige beskrives som cirka 178 centimeter høj, almindelig af bygning med mørkt, kort hår og skægstubbe. Da han forlod sit hjem var han iført en mørkerød og mørkegrøn hue, militærgrøn jakke, karrygule fløjlsbukser og vinterstøvler.

Man frygter, at der er sket en ulykke, eller at han flakker rundt i området omkring Aalborg Øst. Derfor beder politiet folk i lokalområdet om at se efter i udhuse, garager og lignende.

Har man oplysninger i sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip