Har du travlt? Her er slankekuren til dig

Nogle gange bliver vi kvinder så travle, at det der med at spise sundt, ryger ned af prioritetslisten. Men her kan du få en række simple leveregler, du kan følge, hvis du vil spise sundt på farten.

Få opskriften på fire smoothies, der gør din hverdag grønnere på IN.dk 

Morgenmad er essensen

- At spise en stor morgenmad er vigtigt for at opretholde blodsukkerniveauet efter den faste der sker, når vi sover, siger ernæringseksperten ved den britiske sundhedskæde Holland & Barrett, Alex Thompson, til Marie Claire.

Hvis du springer over morgenmaden fører det til, at dit blodsukkerniveau falder om formiddagen, hvilket får dit humør, energiniveau og koncentration til at falde.

Det ændrer også dit stofskifte, hvilket er ensbetydende med, at du ikke forbrænder kalorier lige så let som ellers.

Din morgenmad skal bestå af kulhydrater, din krop skal bruge tid på at fordøje. Desuden skal der tilsættes protein for, at du får et forhøjet energiniveau fra morgenstunden.

Det kan eksempelvis være havregrød, mysli, æg og baked beans på fuldkornsbrød.

Spis protein

- Hvis du spiser en frokost med et højt niveau af kulhydrater, kan det få dig til at føle dig træt om eftermiddagen. Til gengæld vil et proteinrigt måltid få dig mentalt op på stikkerne. Et godt valg er at vælge salat med magert kød eller æg og en lille bolle, siger Alex Thompson.

Læs hvordan du taber dig med honning-kuren på IN.dk 

Drik vand

- Mange mennesker drikker ikke nok væske igennem dagen, og dehydrering kan påvirke dit humør, koncentration og energiniveau, siger Alex Thompson.

Væskebehovet varierer fra person til person og er afhængig af faktorer som dit aktivitetsniveau og hvor varmt det er. Så det med at anbefale en generel dagligt væskebehov, man skal indtage,  er ikke brugbart.

I stedet må du selv vurdere, hvor meget vand, du har brug for ved at holde øje med, at farven på din urin er som et lyst halmstrå. Det er nemlig ensbetydende med, at du har fået væske nok.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk  Aller Media

Dagens Gossip