Hareide bliver cheftræner i Malmø

Skrevet af admin

09/01/2014

Dagens topnyheder

Den tidligere Brøndby-træner Åge Hareide havde oprindeligt udtalt, at han var færdig med fodbold. Men nu bliver han cheftræner hos de svenske mestre fra Malmö FF.

- Det her bliver den største udfordring i min trænerkarriere. Det føles fantastisk at få lov at træne et så talentfuld et hold som Malmö FF, som også har en fin tradition og historie, siger nordmanden til klubbens hjemmeside.

Åge Hareide var træner i Brøndby fra 2000 til 2002, og han har siden blandt andet været norsk landstræner. Den 60-årige nordmands seneste trænerjob var også i Sverige, hvor han var midlertidig træner for et andet hold i Skåne, Helsingborgs IF.

Åge Hareide afløser svenskeren Rickard Norling, som til gengæld er rejst til Brann i den bedste norske fodboldrække.

Malmö FF har desuden ansat den tidligere svenske landsholdsspiller Daniel Andersson som sportschef.

/ritzau/