Hareide giver genvalg til alle 11: Schmeichel er klar

Skrevet af admin

29/03/2016

Dagens topnyheder

Kasper Schmeichel er blevet sine problemer kvit og spiller fra start tirsdag aften i testkampen på udebane mod Skotland.

Hele startopstillingen er den samme, som spillede torsdag aften mod Island i Herning i en kamp, som Danmark vandt 2-1.

Kasper Schmeichel har været tvivlsom, siden han udgik med en skade ved søndagens træning i Danmark efter cirka 25 minutter. Hareide har sagt, at han kun ville bruge Schmeichel, hvis han er 100 procent klar, og det er han altså blevet.

Dermed er det ikke sikkert, at 27-årige Jonas Lössl får sin debut tirsdag aften for det danske landshold, men Hareide har ikke afvist, at han måske kan få en rolle som indskifter.

Danmarks holdopstilling (3-5-2):

Kasper Schmeichel - Daniel Agger, Andreas Christensen, Simon Kjær - Riza Durmisi, Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg, Henrik Dalsgaard - Nicolai Jørgensen, Yussuf Poulsen.

Danmark har følgende 12 spillere på bænken: Jonas Lössl, Anders Lindegaard, Jonas Knudsen, Daniel Wass, Erik Sviatchenko, Jannik Vestergaard, Jores Okore, William Kvist, Nicolaj Thomsen, Lasse Schöne, Lasse Vibe og Martin Braithwaite.

Skotland stiller op med følgende 11 spillere:

Craig Gordon, Steven Whittaker, Kieran Tierney, Gordon Greer, Grant Hanley, Matt Ritchie, Scott Brown, Steven Fletcher, Leigh Griffiths, Shaun Maloney og John McGinn.

/ritzau/