Harmonikasammenstød på Fyn: En på hospitalet med nakkesmerter

En person er kørt på skadestuen med smerter i nakken efter et større trafikuheld på E20 Fynske Motorvej mandag morgen.

Der var, ifølge politiet, tale om et harmonikasammenstød med et endnu ukendt antal biler involveret.

Ulykken skete få kilometer fra Middelfart i vestgående retning, hvor der i øjeblikket er vejarbejde. På grund af sammenstødet var der store problemer i morgentrafikken, men der er nu, ifølge Fyns Politi, ryddet op på stedet.

- Trafikken kører nu så godt, som den kan, når der er vejarbejde, siger vagtchef Thomas Bentsen til Dagens.dk og fortsætter:

- Vi ved ikke, hvorfor det skete, men ofte er der jo nogen, som kører lidt for stærkt eller ligger for tæt. Og hvis man så laver en hurtig opbremsning, så kan den bagvedkørende ikke nå at reagere.

Han kan ikke oplyse alder eller køn på den tilskadekomne, men fortæller, at det ikke er alvorligt. De andre implicerede bilister slap også med skrækken.

Dagens Gossip