Harrison Ford-film trues med boykot

Skrevet af Aller

17/07/2013
Der er flere måneder til premieren, men kritikken hagler allerede ned over Harrison Fords næste film »Ender’s Game«. Aktivister fra de homoseksuelles græsrodsorganisation Geeks OUT! opfordrer til boykot af Gavin Hoods science fiction-eventyr. De protesterer mod den kontroversielle forfatter Orson Scott Card, som har skrevet den bog, Hood instruerer en filmatisering af. Faktisk er aktivisterne så utilfredse, at studiet bag filmen er blevet presset til at love en særlig premiere til fordel for en række organisationer, der arbejder for de homo, bi- og transseksuelle. Vreden mod Card skyldes, at han er modstander af ægteskab mellem to personer af samme køn og aldrig lægger skjul på sine holdninger. Lionsgate, der står bag »Ender’s Game«, fastslår, at filmen intet har med Cards personlige synspunkter at gøre og understreger, at der ingen kan sætte en finger på studiets: »Vi er som selskab stolt af at have anerkendt registrerede partnerskaber og ægteskaber mellem to af samme køn gennem adskillige år. Det afspejler sig blandt andet i vores personalepolitik, hvor der er fuld ligestilling«, påpeger Lionsgates ledelse i en udtalelse, der også tager afstand fra forfatterens holdninger. Card ryster ligeledes på hovedet over boykot-aktionen. Han påpeger, at handlingen i »Ender’s Game« udspiller sig mere end 100 år ude i fremtiden »og intet har at gøre med politiske spørgsmål, som ikke eksisterede, da bogen blev skrevet i 1984«. Romanen er oversat til dansk og udsendt med titlen »Ender’s strategi«. Filmen, der får premiere herhjemme den 31. oktober, har også Ben Kingsley, Hailee Steinfeld og Abigail Breslin på rollelisten.

Dagens topnyheder