Harry Kane redder point til Tottenham i overtiden

London-derbyet i Premier League mellem Tottenham og West Ham sluttede dramatisk søndag, da Harry Kane dybt inde i overtiden brændte et straffespark, men selv fik fulgt op på riposten, så han sikrede Tottenham 2-2.

Med 10 minutter tilbage af kampen var gæsterne fra West Ham foran 2-0.

Cheikhou Kouyaté scorede til 1-0 for West Ham midtvejs i første halvleg, og hans senegalesiske landsmand Diafra Sakho nettede efter lidt over en times spil til 2-0.

Christian Eriksen er normalt sikker mand i startopstillingen, men måske på grund af Tottenhams kompakte kampprogram i øjeblikket var danskeren på bænken fra kampens begyndelse.

Bagud 0-1 ved pausen blev Christian Eriksen dog sat på banen fra anden halvlegs start. Danskeren var tæt på at reducere til 1-2 med et lille kvarter igen, da han sendte et godt frispark af sted.

West Ham-keeper Adrian fik dog reddet, men spanieren sprællede forgæves få minutter efter, da hjemmeholdets venstre back Danny Rose reducerede til 1-2. Derefter var der lagt op til en spændende afslutning.

Der var fem minutters tillægstid i opgøret, og dem udnyttede Tottenham lige akkurat til at få 2-2-udligningen. Adrian reddede Kanes forsøg fra 11-meter-pletten, men angriberen fulgte selv op på riposten.

Resultatet holder fortsat Tottenham uden for de europæiske pladser.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip