Harry Potters mor gavmild med erstatning

Skrevet af Aller

01/08/2013
Harry Potters »mor« sendte i går en betydelig erstatning videre til velgørenhed. J.K. Rowling vandt sin sag over det britiske advokatfirma, der kom til at afsløre hende som kvinden bag krimien »The Cuckoo’s Calling«. Forfatterinden blev så vred over, at hendes pseudonym Robert Galbraith var ødelagt, at hun sagsøgte en af firmaets partnere. Han hedder Chris Gossage og erkender, at han kom til at tale over sig. En kvindelig bekendt gjorde skaden værre ved at plapre ud med navnet på Twitter - med det resultat, at Rowling blev endnu mere indebrændt. Landsretten i London gav i går forfatterinden medhold og advokatfirmaet Russells fik besked på at skænke »en klækkelig sum« til den velgørende organisation Army Benevolent Fund, som Rowling havde valgt. Desuden skal Russells dække hendes sagsomkostninger. Forfatterinden, som er rigere end dronning Elizabeth, skænker selv de første tre års indtægter fra det globale salg af »The Cuckoo’s Calling« til samme soldaterorganisation.

Dagens topnyheder