Hasteindkaldt ishockeytalent når ikke Rusland-kamp

Skrevet af admin

06/05/2015
Der bliver ikke landsholdsdebut til stortalentet Oliver Bjorkstrand, når det danske ishockeylandshold møder Rusland ved VM onsdag eftermiddag.Det internationale ishockeyforbund (IIHF) vil ikke dispensere fra en regel om, at en ny spiller skal registreres ved fremvisning af pas senest to timer før kampstart, og den tidsfrist kan Bjorkstrand ikke overholde, forklarer landsholdets general manager Kim Pedersen.- IIHF har et ret fast krav om, at en spiller skal registreres på holdet senest 120 minutter før kampstart og det tillader logistikken simpelthen ikke, da Oliver lander blot små tre timer inden kampen og skal transporteres hertil først, siger han til landsholdets Facebook-side.Oliver Bjorkstrand er - efter at være blevet slået ud af WHL-slutspillet med sin klub, Portland Winterhawks - blevet indkaldt til VM-holdet, der i disse dage kæmper for at score point nok til at fortsætte som A-nation.Bjorkstrand lander efter planen i Katowice i Polen omkring klokken 14 og skal først køres i bil til VM-lejren i Ostrava, hvor kampen mod Rusland begynder 16.15.Landsholdsledelsen håbede, at han kunne få dispensation blandt andet med det argument, at han var registreret under U20-VM ved nytårstid, og at IIHF dermed burde have den nødvendige dokumentation.- Vi har en kopi af Olivers pas og har forsøgt alle de gode argumenter, vi overhovedet kunne finde på for at få en dispensation til Oliver, men IIHF ønsker - naturligt nok - ikke at skabe præcedens for en senere registrering uden den nødvendige dokumentation eller sågar den fysiske tilstedeværelse af spilleren, siger Kim Pedersen.Dermed må Oliver Bjorkstrand vente med sin VM-debut til Danmarks næste kamp, der spilles på fredag mod USA.

Mest læste i dag

Der bliver ikke landsholdsdebut til stortalentet Oliver Bjorkstrand, når det danske ishockeylandshold møder Rusland ved VM onsdag eftermiddag.

Det internationale ishockeyforbund (IIHF) vil ikke dispensere fra en regel om, at en ny spiller skal registreres ved fremvisning af pas senest to timer før kampstart, og den tidsfrist kan Bjorkstrand ikke overholde, forklarer landsholdets general manager Kim Pedersen.

- IIHF har et ret fast krav om, at en spiller skal registreres på holdet senest 120 minutter før kampstart og det tillader logistikken simpelthen ikke, da Oliver lander blot små tre timer inden kampen og skal transporteres hertil først, siger han til landsholdets Facebook-side.

Oliver Bjorkstrand er - efter at være blevet slået ud af WHL-slutspillet med sin klub, Portland Winterhawks - blevet indkaldt til VM-holdet, der i disse dage kæmper for at score point nok til at fortsætte som A-nation.

Bjorkstrand lander efter planen i Katowice i Polen omkring klokken 14 og skal først køres i bil til VM-lejren i Ostrava, hvor kampen mod Rusland begynder 16.15.

Landsholdsledelsen håbede, at han kunne få dispensation blandt andet med det argument, at han var registreret under U20-VM ved nytårstid, og at IIHF dermed burde have den nødvendige dokumentation.

- Vi har en kopi af Olivers pas og har forsøgt alle de gode argumenter, vi overhovedet kunne finde på for at få en dispensation til Oliver, men IIHF ønsker - naturligt nok - ikke at skabe præcedens for en senere registrering uden den nødvendige dokumentation eller sågar den fysiske tilstedeværelse af spilleren, siger Kim Pedersen.

Dermed må Oliver Bjorkstrand vente med sin VM-debut til Danmarks næste kamp, der spilles på fredag mod USA.