Haveekspert: Få gang i haven nu

Foråret er begyndt at pible op af jorden. Temperaturen ligger på den lune side af nul grader, og det betyder, at det er tid til at trække i havehandsker og gribe saks, skovl og rive og komme i gang med at forberede haven til sommer.

- Normalt ville jeg vente lidt med haveforberedelserne, men i år er det anderledes, siger Dorthe Kvist, havedesigner og indehaver af Meltdesignstudio.

Gør roserne klar

De lune temperaturer minimerer risikoen for nattefrost, og det betyder, at det omfattende arbejde med at beskære havens planter er muligt tidligere end normalt.

- Vi kan allerede nu gå i gang med både stauder og roser, siger Dorthe Kvist, der ellers normalt først beskærer hen i april.

Med hensyn til roser lyder rådet fra havedesigneren:

- Klip dem ned en halv centimeter over en udadvendt knop, så får rosen den smukkeste form, siger hun.

Dyrk tomater igen uden at udpine jorden

En anden ting, du kan give dig i kast med nu, er klargøring af drivhuset. Udover en grundig rengøring kan du med fordel køre et par trillebøre hestemøg ind og vende rundt i jorden.

- Normalt anbefaler man at veksle mellem afgrøderne fra år til år for at undgå jordtræthed. Men hvis man som jeg gerne vil dyrke tomater år efter år, er det en god idé at gøde jorden lidt ekstra, da de samme planter trækker de samme mineraler ud af jorden og dermed udpiner den mere, end hvis man hvert år dyrkede en ny slags grøntsag, siger Dorte Kvist.

Få en hånd til haven

Gode råd er der nok af. Kunsten er at omsætte råd og idéer til virkelighed. Netop haven kan meget hurtigt blive et uoverskueligt projekt. På Ahandyhand.dk er der mange, der tilbyder hjælp til haven.

Dagens Gossip