Hawaii forbyder plastikposer ved kassen

Skrevet af Ane Sørensen

03/07/2015

Dagens topnyheder

Fra onsdag blev det forbudt at sælge plastikposer i supermarkeder på tværs af hele Hawaii.

Der er dog undtagelser - for eksempel er det tilladt at bruge komposterbare poser og dem, der anvendes til medicinsk eller sanitært brug.

Hawaii er ifølge Huffington Post den første amerikanske stat, der forbyder plastikposer i supermarkederne.

Californien har for nylig vedtaget en lov, som kræver, at butikkerne bruger genanvendelige poser, men foranstaltningen er sat på hold, til der er folkeafstemning i november.

Modsat Californiens forbud, som blev vedtaget af staten, blev Hawaiis forbud indført på amtsniveau.

Plastik er ikke biologisk nedbrydeligt og USA er en af de største bidragydere til skrald i havet.

Selv, hvis du genbruger dine plastikposer, vil de sandsynligvis stadig ende med at sidde i et deponeringsanlæg, eller ende sammen med de alt den skrald, der allerede flyder rundt i verdens have, hvor de kan skade havdyrene.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: