Hedder du et af disse tre navne? Så kan du komme gratis i BonBon-land

I BonBon-land er man trætte af gæster, der ikke kan finde ud af at holde deres plads i køen. Derfor har forlystelsesparken lavet en video, der viser, hvad der sker, når man snyder foran.

Men for at det hele ikke skal være løftede pegefingre, har de samtidig inviteret deres tre maskotters navnesøstre og -brødre gratis i BonBon-Land.

- Vi synes, det er et vigtigt budskab at sende. At man skal holde sin plads i køen – både i BonBon-Land – men også alle andre steder. Vi ved også, at børnene elsker vores maskotter og derfor synes vi, at det er en sjov gimmick, siger BonBon-Lands direktør Niels Feerup, der glæder sig til at se, hvor mange med de tre navne, som vælger at komme gratis ind i parken.

Læs også: Se billedet: Her bliver Linse Kesslers bryster til små gajoler

Deler du navn med en af de tre maskotter i videoen, Viggo Vildsvin, Anna Albatros og Børge Bæver, er det d. 19. og 20. september, du skal troppe på for at komme gratis ind.

Alt du skal gøre er at medbringe dit sygesikringsbevis og fremvise det i entréen.

Du behøver dog ikke hedde Vildsvin til efternavn - det er nok med Viggo, Anna og Børge.

Navnene Viggo, Anna og Børge bæres af henholdsvis 3.285, 34.995 og 6.066 danskere, så knap 45.000 danskere får lov at snige sig gratis ind.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV