Heldig fynbo vandt ti millioner kroner i Lotto

En heldig Lotto-spiller fra Odense kan nu sætte ti millioner kroner ind på kontoen.

Vedkommende var nemlig den eneste som lørdag ramte de syv tal i Lotto, og det udløser altså ti millioner kroner.

Den heldige fynbo har vundet på en rækkekupon købt hos SuperBrugsen i Vestergade i Odense.

Det var årets femte fynske milliongevinst i Lotto, i øvrigt den tredje af slagsen i Odense.

Den nybagte Lotto-millionær vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil, ligesom alle andre spillere, der vinder mere end halvanden million kroner.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

 

Dagens Gossip