Helen Mirren kronet som britisk teaters dronning

Skrevet af Aller

29/04/2013
Skuespillet »The Curious Incident of the Dog in the Night-Time« ryddede bordet ved årets Olivier Awards i aftes, men det er alligevel Helen Mirren, som kan kalde sig dronningen af britisk teater. Hendes rolle som dronning Elizabeth den II. i det nye drama »The Audience« udløste titlen som bedste skuespillerinde. Stykket indbragte også Mirrens medspiller Richard McCabe prisen for bedste mandlige birolle. Han spillede den afdøde premierminister Harold Wilson. Selv om Mirren var glad for sin pris, gav hun sit alter ego æren. Skuespillerinden understregede bag scenen, at den for en stor dels vedkommende skyldtes dronning Elizabeths enorme popularitet og fastslog, at monarken »har leveret det 20. og sikkert også det 21. århundredes mest engagerede og stabile præstation«. I 2007 blev Mirren belønnet med en Oscar for sin præstation som den britiske dronning i »The Queen«, men hun skulle alligevel overtales til at spille majestæten igen. »The Curious Incident of the Dog in the Night-Time« løb med syv af aftenens trofæer og sejrede eksempelvis i kategorien for bedste skuespil. Blandt de øvrige vindere ved prisfesten i London var Imelda Staunton og Michael Ball for deres hovedroller i »Sweeney Todd«, der ligeledes tog titlen som bedste genopsætning af en musical. Publikumsprisen gik til »Billy Elliot«, der har musik af Elton John. »Kvartetten«-skuespillerinden Sheridan Smith og »Downton Abbey«-stjernen Hugh Bonneville var værter for 2013-udgaven af Olivier Awards

Dagens topnyheder