Helen Mirren slutter fred med gademusikanter

Skrevet af Aller

28/05/2013
Skuespillerinden har været til bøssefestival med sambabandet Batala London, hvis trommeslagere hendes raseri gik ud over. En aften i starten af maj stormede »The Queen«-stjernen ud af Gielgud Theater i Londons West End klædt som dronning Elizabeth og brugte pausen i stykket »The Audience« på at skælde musikanterne ud. Deres trommeri på gaden forstyrrede forestillingen og Mirren gav dem en opsang, der var godt krydret med lidet royale gloser. Larmen holdt op og publikum kunne ligesom skuespillerne nyde anden akt. Allerede dagen efter fortrød Mirren imidlertid sin bastante fremfærd og tog begejstret imod et par fribilletter til festivalen As One In The Park, som sambabandets 25 trommeslagere gjorde reklame for. Søndag tog Mirren og hendes mand Taylor Hackford til festival og det glæder sambaorkestret. »Hun var bare så sød. Hun elsker os og vores trommespil, bare ikke uden for hendes teater«, siger musikeren John Rowlands. Mirren har også udtrykt sin støtte til den britiske soldat, som blev myrdet på åben gade i sidste uge. Den Oscar-belønnede skuespillerinde gik forleden til fotografering iført en T-shirt magen til den, Lee Rigby bar på drabstidspunktet og opfordrede sine landsmænd til at støtte organisationen Help For Heroes, som soldaten reklamerede for. »Den unge mand viste med sin T-shirt, hvor hans hjerte lå, og det var uhyrligt, at han skulle dø, måske for dét. Help For Heroes er en fantastisk organisation og bliver forhåbentlig kun stærkere efter dette forfærdlige angreb«, sagde Mirren til den britiske frokostavis The Sun.

Mest læste i dag