Helenius kaldt ind til kampen mod Italien

Landstræner Morten Olsen har set sig nødsaget til at indkalde Aston Villa-angriberen Nicklas Helenius til det danske landshold forud for kampene mod Italien og Malta.

Tilføjelsen af den 22-årige Helenius er blevet en nødvendighed, fordi FC Midtjyllands angriber Morten 'Duncan' Rasmussen døjer med en skade. Aston Villa-angriberen har haft en svær begyndelse i Premier League, hvor det hidtil kun er blevet til to indhop fra bænken under manager Paul Lambert.

Men Nicklas Helenius får altså nu muligheden for igen at vise sin målfarlighed fra AaB-tiden, når han samles med de øvrige 23 spillere i Morten Olsens landsholdstrup.

Landsholdet møder Italien den 11. oktober i Parken, mens Malta kommer på besøg i København den 15. oktober. De to VM-kvalifikationskampe er afgørende for, om Danmark kvalificerer sig til VM i Brasilien i 2014.

Dagens Gossip