Helenius om skiftet til Premier League: Hurtigere end forventet

For Nicklas Helenius er det drøm, der går i opfyldelse, når han til næste sæson skifter Superligaen og AaB ud med Premier League og Aston Villa.

- Det er en stor mulighed for mig. Det er en drøm for mig at spille i Premier League i en klub med en historie som Aston Villas. Jeg vil vise fansene, at jeg er sulten efter det her, og jeg er meget stolt over at blive en Villa-spiller, siger Helenius til Aston Villas hjemmeside.

Nicklas Helenius har skrevet under på en treårig aftale med Birmingham-klubben. Den 22-årige angriber havde ikke forventet, at han så tidligt i karrieren skulle få chancen i den engelske liga. 

- Jeg har tænkt, at når jeg var omkring 28, så ville jeg måske kunne komme til Premier League, når jeg havde vist mig frem i dansk fodbold. Men nu har jeg chancen, og jeg tror, det er den rigtige klub for mig med alle de unge spillere, der vil gøre det godt og skabe noget sammen, siger han. 

I Aston Villa bliver han holdkammerat med Jores Okore, der i torsdags skiftede til klubben fra FC Nordsjælland. De to unge spillere bliver en del af, en i forvejen, ung trup der de sidste år har kæmpet om at undgå nedrykning.

- Jeg ved, vi har et ungt hold, hvor vi blev testet sidste sæson og blev bedre som et hold i løbet af sæsonen. Jeg så kampen mod Liverpool på Anfield og var meget imponeret over måden, som holdet spillede på. Eftersom vi fik mere tro på os selv i kampen, blev vi bedre og bedre, og vandt 3-1 på flot offensiv fodbold, siger Helenius. 

Dagens Gossip