Helens store kærlighed forsvandt sporløst for 24 år siden – nu har hun fået sandheden

Kæresteparret smiler lykkeligt til beskueren af det gamle feriefotografi, der efterlader et indtryk af, at Helen Steel og John Barker var det perfekte par.

I dag fyldes den 48-årige kvindes krop med følelserne vrede og forræderi, når hun mindes den mand, der ikke var den, han udgav sig for at være.

For selvom John Barker sagde, at han elskede kvinden og ønskede at blive gammel med hende, så var han i virkeligheden en undercover politimand, der var sat til at infiltrere Helen Steels venner og veninder.

Han forlod sin kæreste under mystiske omstændigheder, da den hemmelige mission var slut, og i flere år gik kvinden rundt med et knust hjerte.

Helen Steen var en politisk aktivist med et stort engagement i kampen mod kapitalismen og social uretfærdighed, da John Barker kom ind i hendes liv i 1987.

Forholdet varede i omkring tre år, men så forsvandt John Barker ud af det blå, og siden da har Helen Steen flere gange fundet feriefotografiet frem.

- I årevis så jeg på billedet og tænkt, at vi så ud til at være lykkelige sammen, siger hun til The Mirror og fortsætter:

Læs også: Smidt bag lås og slå: Due anholdt - mistænkt for spionage

- Men nu kan jeg se, at jeg var ung og naiv, mens han var i en magtposition og vel vindende om, at han ville forsvinde ud af mit liv og efterlade mig helt blottet, siger Helen Steen.

Hun var dengang overbevidst om, at hun havde fundet den helt store kærlighed.

- John fortalte mig, at begge hans forældre var døde, og han ønskede at sælge deres hus, så vi kunne få råd til at købe vores eget sted ude på landet, hvor vi kunne dyrke grøntsager, siger Helen Steen.

- Vi talte meget om at få børn. Han sagde, at han var enebarn og ønskede en stor familie, siger hun.

Men sådan kom det ikke til gå - John Barker skrev et afskedsbrev og forsvandt ud af kvindens liv i 1991.

Tidligere havde han sagt, at han var tæt på bryde psykisk sammen, og derfor frygtede Helen Steen, at han havde begået selvmord.

I virkeligheden havde agenten fået en ny mission.

Falsk identitet
Flere ting stemte ikke overens med det mystiske forsvindingsnummer, og derfor begyndte Helen Steen sin egen efterforskning for at frem til den tidligere kæreste.

Det lykkedes kvinden at finde frem til en dødsattest, og den afslørede, at den rigtige John Barker var død af leukæmi i en alder af otte år – han havde ingen familie.

Den hemmelige agent havde overtaget den døde drengs identitet, da han skulle infiltrere de politiske grupperinger på den yderste venstrefløj i London.

- Min verden kollapsede, siger Helen Steen om det øjeblik, hvor hun så dødsattesten.

- Den person, som jeg elskede og levede sammen med eksisterede ikke. Jeg kendte ikke engang hans navn, siger hun.

Konfrontion i lufthavn
Helen Steen fortsatte sin jagt på sandheden om eks-kæresten, der viste sig at hedde John Dines i virkeligheden.

Han flyttede i 2002 til Australien for at undervise på en politiskole.

Den årelange eftersøgning nåede sin kulmination i sidste uge, da det lykkedes Helen Steen at finde frem til John Dines, som hun ville konfrontere med sandheden.

Hun ville overraske ham i en lufthavn, og målet med mødet var at sikre sig, at han ikke underviser eleverne på den australske politiskole i at bruge de følelsesmæssige taktikker, som han havde brugt på hende i London.

Helen Steen overraskede John Dines i lufthavnen i Sydney, hvor han straks underskyldte over for hende.

- Han forklarede mig, at han var blevet sendt til det nordlige London for at infiltrere det, som han kaldte for ekstremister, siger Helen Steen til The Guardian.

Tidligere har britiske kvinder sagsøgt politiet for at have forårsaget dem følelsesmæssig overlast ved at benytte spioner til at indgå intime forhold med kvinderne.

Disse sager resulterede i erstatninger og underskyldninger fra den engelske ordensmagt.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV