Helge Engelbrecht tvunget til at rive bro ned

- Det er lidt ærgeligt og uforståeligt, men sådan må det jo være, siger Helge Engelbrecht til Dagens.dk.

Han byggede broen ved Ansager Å, som løber gennem Mariehaven, hvor han har sin friluftscene.

Her holder han de populære koncerter Sommersang i Mariehaven, som bliver sendt på TV2 Charlie.

Hvad han ikke vidste var, at brobyggeriet stred mod Varde Kommunes lokalplaner for området.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

De krævede, at han rev broen ned. Helge Engelbrecht klagede til Natur- og Miljøklagenævnet, der netop har givet kommunen ret - broen må væk.

- Det er ærgeligt, for det er jo noget, jeg har gjort, for at gæsterne kan sidde ordentligt haven. Dernæst har jeg lavet det, fordi det afskærmer, så gæsterne ikke falder i åen. Jeg var simpelthen ikke klar over, at jeg skulle have tilladelse, siger Helge Engelbrecht, der fortæller, at der i forvejen var en bådebro på stedet.

Beslutningen delte klagenævnet i to - fem var på Helge Engelbrechts side, mens fem holdt med kommunen. Nævnets formand måtte derfor afgøre sagen.

- Det slår mig ikke af pinden. Jeg bevarer mit gode humør. Jeg har en god kommune og nogle gode folk, der sikkert vil hjælpe med at finde på noget, der dur, siger Helge Engelbrecht.

Dagens Gossip