Helle søger babyklar partner - kønnet er ligegyldigt

Helle Janner Hedegaard fra Viby ved Aarhus har altid vidst, hun ville have børn. Hun er nu blevet 36 år, så er det, hvis hun selv skal sige det, 'ved at være nu.'

Og hun har ikke tid til at date folk, der ikke er klar til børn. Hun vil meget gerne finde en partner, der - ligesom hende - er klar til at blive forælder. Det er til gengæld knap så vigtigt, om det er en mand eller en kvinde, skriver MetroXpress.

SE OGSÅ: Derfor er du lækrest sammen med vennerne

- For mig handler det mere om kærlighed end køn, og både min omgangskreds og min familie accepterer, at jeg er biseksuel, fortæller hun til MetroXpress.

Helle Janner Hedegaard har oprettet en profil på datingsitet babyklar.nu, der netop er målrettet mænd og kvinder, der er klar til at få børn.

- Jeg har også prøvet andre datingsites og skrevet, at jeg vil have børn indenfor en overskuelig fremtid, men det responderede folk ikke rigtig på – som om det ikke var så vigtigt for dem igen.

SE OGSÅ: Så lang tid skal din første date vare

Hos LGBT – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner - får Helle ros for at stå frem.

- Biseksualitet er ikke særligt anerkendt i befolkningen – der er faktisk flere fordomme om det end om homoseksuelle. En af de mest udbredte fordomme er, at det at være biseksuel er det samme som at være på vej til at blive homoseksuel, men undersøgelser viser, at biseksualitet i virkeligheden er den mest stabile form for seksuelle orientering, siger talskvinde Vivi Jelstrup til MetroXpress.

Dagens Gossip

Dagens TV