Helle Thorning-Schmidt åbnede Siemens testcenter i Brande

Skrevet af Elo Christoffersen

12/03/2013

Dagens topnyheder

Siemens Wind Power åbnede i formiddag to store forskning og udviklingstestcentre til vindmølleteknologi i Danmark. Det nye testcenter i Brande indeholder testområder til hovedkomponenterne i Siemens vindmøller.

I Aalborg kan Siemens fremover på syv vingeteststande udføre fuldskala tests af vindmøllevinger, inklusiv verdens længste vinge i drift, den 75 meter lange B75 Siemens vinge.

Tilsammen udgør de nye testcentre i Brande og Aalborg verdens største testcenter inden for vindmøllekomponenter.

- De investeringer, vi i dag foretager inden for test og udvikling af teknologier og komponenter, kommer vores kunder til gode i morgen, forklarer Jan Kjærsgaard, CEO i Siemens Wind Power A/S.

Det nye store testcenter i Brande blev indviet af statsminister, Helle Thorning-Schmidt.