Helle Thorning-Schmidt får sin milliard fra EU

Ritzau erfarer, at Danmark har fået et tilbud på en samlet rabat på en milliard kroner på indtægtssiden i forhandlingerne om EU's langsigtede budget.

Den danske rabat er en del af det udspil, som EU-præsident Herman Van Rompuy tidligt fredag morgen har præsenteret for EU-landenes stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles.

Dermed er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) parat til at sige ja til det budgetforslag, der ligger på bordet. Opgaven bliver nu "at kæmpe for at få det med hjem", som en kilde tæt på forhandlingerne udtrykker det.

Ifølge Ritzaus oplysninger er Danmark det eneste nye land, som får rabat på EU-budgettet, i Van Rompuys udspil.

/ritzau/

 

Dagens Gossip