Helle Thorning: Velkommen, Thor

På vej ind til torsdagens EU-topmøde blev statsministeren bedt om en reaktion på den tidligere SF-skatteminister Thor Möger Pedersens partiskifte til Socialdemokraterne.

Ud over at hun har noteret sig partiskiftet var der ikke mange vurderinger fra statsministeren om Thor Möger Pedersens politiske fremtid i sit nye parti.

Spørgsmål: Thor Møger Pedersen har meldt sig ind i dit parti. Har du haft lejlighed til at drøfte partiskiftet med ham?

»Han har fortalt mig, at han har meldt sig ind hos socialdemokraterne. Ligesom jeg byder alle andre nye medlemmer velkommen hos Socialdemokraterne, vil jeg også byde Thor Möger velkommen.«

Spørgsmål: Har han lettere ved at blive valgt hos jer?

»Jeg har bare hørt, at han har meldt sig ind hos Socialdemokraterne, og han er hjertens velkommen ligesom alle andre er velkomne til at melde sig ind hos Socialdemokraterne,« siger Thorning.

Dagens Gossip

Dagens TV