Helmig: - Jeg er 100% single

Siden musikeren Thomas Helmig og eks-fotomodellen Renée Toft Simonsen fortalte offentligheden i september, at deres 13 år lange ægteskab var slut, har det svirret med rygter om nye kærlighedsromancer.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

For et par uger siden blev den 49-årige århusianske popprins set i Malaga med en blond skønhed, der viste sig at være en 52-årig overlæge, Tine Horsted. Og straks antog pressen at de var kærester - måske fordi de boede i Renées og Helmigs hus i Sydspanien og klistrede til hinanden.

Men nu fortæller Thomas Helmig i et interview med Jyllands-Posten, at han ikke er eller har været i et kærlighedsforhold siden han blev skilt fra eks-fotomodellen og børnebogsforfatteren, Renée Toft Simonsen.

LÆS OGSÅ: Afsløring:Se Helmigs læge-kæreste

- Selv om vi er blevet koblet sammen med alle mulige, er jeg et hundrede procent single, og det er min kone - eller min eks - for øvrigt også, siger Thomas Helmig, som er albumaktuel med sit 15. studiealbum "KH Helmig", til Jyllands-Posten.

Siden skilsmissen er ex-konen Renée Toft Simonsen blevet koblet sammen med en århusiansk frugthandler, Michael Sandgaard, efter Se&Hør har observeret, at Renée ofte overnatter hos Michael Sandgaard i det nordlige Århus.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsens nye kæreste ligner Helmig i 80'erne.

Skilsmissen har givet Thomas Helmig en masse at tænke over og forholde sig til.

- Så ja, det er nye vilkår, og jeg har tænkt mig at knejse med nakken og tage det, som det kommer. Mit liv har forandret sig, og som man siger: Jeg arbejder med mig selv og den situation, jeg står i, siger Thomas Helmig til Jyllands-Posten.

Dagens Gossip