Helmigs nye botox-babe: - Jeg vil være 17 år igen

Skrevet af Sol Stoffregen

14/10/2013

Mest læste i dag

I lørdags viste DR2 programmet "50 år og teenager igen", der handler om folk i 50'erne, som forsøger at glemme deres alder og istedet lever det vilde liv som deres teenagebørn. Og her optrådte den 52-årige læge og Thomas Helmigs kæreste, Tina Horsted, i kraft at hun gerne ville være væsentlig yngre end, kørekortet viser.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information   

Af programmet fremgår det, at Tina Horsted får diverse rynkebehandlinger med botox og restylane-sprøjter forskellige steder i ansigtet i håbet om at være ung med de unge.

- Jeg vil være en moden kvinde, når jeg er på mit arbejde. Og så vil jeg godt være 17 år, når jeg er sammen med børnene, fuld skrue, og står og skriger til Rammstein-koncert, siger Tina Horsted, overlæge på Rigshospitalet, i DR2-programmet.

Undervejs i programmet gør to teenagepiger opmærksom på, at deres forældre, som er med i programmet, opfører sig lidt mærkværdigt med følgende kommentar:

- Vores mødre er nogle unge teenagere - fyldt med pms.  

Tina Horsteds anti-rynkebehandlinger og operationer har stået på i 20 år - siden lægen var i starten af 30'erne.

LÆS OGSÅ: Renée Toft efter brud med Helmig: - Vi skal bare væk fra hinanden

Inden lægen faldt for den århusianske popkonge, Thomas Helmig, var hun kærester med en 20 år yngre mand, afslører hun. Den store aldersforskel gav nogle uheldige forviklinger, når parret var ude sammen - til trods for at Tina Horsted har pyntet en del på udseendet gennem årene.

-  Jeg synes ikke, det er fedt at sidde på en restaurant, og de siger: Hvad vil din mor have, fortæller Tina Horsted også i "50 år og teenager igen".