Helsemesse: Kirkeministeren holder foredrag i Falconer Centret

Skrevet af Redaktionen

24/01/2013

Mest læste i dag

Her vil publikum opleve et unikt indblik i den alternative verden - via et imponerende program, der tæller ikke mindre end 220 udstillere og 120 foredrag samt masser af workshops og minikurser.

Udstillerne præsenterer et udvalg af naturterapeutiske behandlingsformer, spiritualitet, selvudvikling, uddannelser, rejser, bøger samt naturprodukter.

Der bliver rig lejlighed til at prøve de forskellige behandlinger rundt på standene.

Man kan forkæle sig selv med en dejlig zoneterapi, en Power Ansigts Lift eller en lækker massage, eller prøvesmage det helt nye rødkløverekstrakt til kvinder i overgangsalderen.

Foredrag af Manu Sareen
Som vanligt byder helsemessen på mange foredrag, mød blandt andet kirkeminister Manu Sareen i samtale med Anders Laugesen, der er kendt for at formidle trosstof på en anderledes og spændende måde.

Hør sangeren Majbritte Ulrikkeholm, som synger om smerte og tab, men også håb og kærlighed.

Gode råd og Metasundhed
Få gode råd af forfatterne Umahro Cadogan og Lone Rasmussen, der netop har udgivet bogen ”Slip slikket - du behøver ikke kæmpe” eller oplev Lars Mygind fortælle om METAsundhed og den "intelligente" krop.

For dem med interesse for det spirituelle, er der rig mulighed for at få mere at vide om åndelige portaler, clairvoyance, reinkarnation, nærdødsoplevelser etc.

Messen er åben alle dagene fra klokken 10-18, og du kan se programmet på helsemesse.dk.