Helsingør Kommune vil købe Holger Danske

Statuen, der står foran Hotel Marienlyst i Helsingør, er sat til salg af hotellet for et millionbeløb, og i første omgang fik Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme tilbuddet om at købe Holger Danske, men takkede nej, fordi hotellets pris var for høj.

Borgmester i Helsingør Kommune, Johannes Hecht-Nielsen (V), har tidligere udtalt, at han ærgrede sig over udsigten til at miste skulpturen. Nu har Helsingør Byråds økonomiudvalg mandag aften besluttet, at kommunen igen skal kontakte Hotel Marienlyst, for at finde en løsning.

»Det betyder naturligvis, at jeg kontakter Hotel Marienlyst for at diskutere en eventuel overtagelse. Derudover har jeg ikke flere kommentarer,« siger Johannes Hecht-Nielsen (V) til Helsingør Dagblad.

Skulpturen foran Hotel Marienlyst er af bronze og er den originale Holger Danske, mens Kronborg-versionen er lavet af beton. Statuen har stået foran Hotel Marienlyst siden 1907.

Dagens Gossip

Dagens TV