Heltehund mistede snuden: Nu er den genforenet med familien

Den filippinske hund Kabang blev en verdenskendt helt, da den tilbagei december 2011 kastede sig foran en motorcykel, der styrede direkte mod hans ejers datter og niece.

Kabang kom selv voldsomt til skade, men reddede pigernes liv.

Historien rørte den Karen Kengott fra New York, der startede en indsamling, så hunden kunne få en operation. Et år senere havde donorer fra 20 forskellige lande samlet knap 118.000 kroner, og Kabang kunne flyves til USA og blive opereret. Det skriver norske vg.no.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her

Operationen blev dog udskudt, da man fandt en kræftsvulst i Kabang. Den skulle behandles først, før man i marts kunne starte den omfattende operation af hunden, der nu er uden snude og overkæbe.

Operationen lykkedes, og Kabang er nu genforenet med sin ejer.

- Hun er en vældig glad og velfungerende hund, og det er alt, vi ønskede, siger den amerikanske dyrlæge Frank Verstraete til nyhedsbureauet AP.

 

Dagens Gossip

Dagens TV