Helveg stopper i OB

OB må vinke farvel til en levende klublegende. Thomas Helveg har efter længere tids overvejelser valgt at forlade sit assistenttrænerjob i den kriseramte Superligaklub.- OB er min klub, og det har været utrolig spændende at være med. Nu har jeg imidlertid brug for en pause, hvor jeg kan puste ud, mens jeg overvejer, hvad fremtiden skal bringe. Jeg vil ikke afvise, at jeg kan bidrage yderligere til OB på et senere tidspunkt, men fodbold er ikke prioriteten i den kommende tid, siger Thomas Helveg til OBs hjemmeside.

Siden han begyndte i jobbet i januar 2011, har det været en udfordrende tid under skiftende ledelse af Henrik Clausen, Poul Hansen og i sidste ende Troels Bech, der alle har gennemgået store resultatmæssige kriser.

OBs nye sportsdirektør Jesper Hansen beklager tabet.

- Vi havde gerne set, at Thomas Helveg var fortsat som assistenttræner. Han er et klubikon, og han har ydet en kæmpe indsats som både spiller og assistenttræner, og derfor er vi meget ærgerlige over hans beslutning, som vi ved har været vanskelig for ham at træffe. Der skal lyde en stor tak for indsatsen til Thomas, og vi håber, han en gang i fremtiden atter kan få en rolle i OB, siger Jesper Hansen og fortsætter:

Den nye assistenttræner bliver 43-årige Joakim Mattsson, der er et kendt ansigt i OB, hvor han tidligere har været en vellidt ungdomstræner. Siden har han haft assisterende roller i Randers og Silkeborg.

Thomas Helveg har ud over sin tid som assistenttræner også spillet 232 kampe i fynboernes stribede trøje

Dagens Gossip